Tandlægerne Andersen & Bentsen

Tilskud

Her på klinikken arbejder vi i overensstemmelse med den aftale, der foreligger mellem Dansk Tandlægeforening og Sygesikringen.

Langt de fleste behandlinger er omfattet af denne aftale.
Tilskuddet fra Sygesikringen fratrækkes automatisk på regningen, og bliver udspecificeret herpå.

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark, er der yderligere mulighed for endnu et tilskud. Hvilke behandlinger der giver ret til tilskud, og hvor meget, kan du læse mere om på Sygeforsikring Danmarks hjemmeside

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark, skal du blot meddele det i receptionen, så bliver dine oplysninger automatisk sendt videre. Du vil efterfølgende få refunderet en del af din regning derfra.

Behandlingen af de 16 - 25 årige:
Alle 16 og 17 årige har fuld valgfrihed mellem behandling i privat praksis og på kommunal klinik. Behandlingen her på klinikken er gratis. Der er større tilskud til de regelmæssige undersøgelser til de 18 - 25 årige. Dermed kan de få nogle gode vaner og beholde de resultater, der er opnået i børne- og ungdomstandplejen.

Behandlingen af voksne:
Langt de fleste går i dag regelmæssigt til tandlæge. Dette er også fornuftigt, så problemerne opdages, inden de bliver for komplicerede. Hvor ofte den enkelte patient bør gå til kontrol afhængig af, om man tit får huller i tænderne eller om man har paradentose.

Pensionister:
Gennem i pensionsloven kan der søges om hel eller delvis betaling fra kommunen. Fremgangsmåden er forskellig, afhængig af hvilken kommune,
man bor i, og resultatet afhænger af ens personlige forhold. Vi hjælper gerne med ansøgningen.

Bistandsklienter:
H
er er der mulighed for ekstra hjælp til behandlingen, og vi er vant til at hjælpe med de nødvendige papirer.

Forsikringssager:
Er uheldet ude, og tænderne har taget skade, hjælper vi her med udfyldelse af de forskellige formularer.















Kontakt